Best of Bowie bandmedlemmer

Best of Bowie har eksisteret i rigtig mange år. Og har naturligvis haft udskiftninger i besætningen undervejs.
Her præsenterer vi 2023 opsætningen.
Det er lutter dygtige og professionelle folk og vi glæder os til at se dig og til at spille koncerterne.

Martin Stokbro

Bandets forsanger - Bowie - er Martin Stokbro.

Martin var med fra starten og var med til at få bandet sat på skinner de første seks år. Martin sprang fra, da han både arbejdsmæssigt, men også familiemæssigt, fik meget at se til.

Nu er han heldigvis tilbage.

Martin er udover at være en fantastisk sanger også en karismatisk personlighed. Man er ikke i tvivl, når Martin er på scenen.

Martin har spillet med et utal af bands og musikere gennem tiden.
Og til Roskildefans: Martin har spillet på orange scene.

Flemming Rasch

Flemming Rasch startede det hele for år tilbage.

Sikker, men også stædig i troen på, at der var behov for Bowie musik på scenerne.

Det har vist sig at være sandt.

Flemming er bandets "kapelmester", "praktiske gris", booker mm.

Flemming spiller guitar og synger kor i Best of Bowie.

Thure Dan Petersen

Thure er bandets ankermand. En rigtig rocktrommeslager. Uddannet fra  musikkonservatoriet i København og Drummers Collective i New York.

Thure har spillet i utallige sammenhænge, udgivet egne kompositioner og medproduceret udgivelser.

Lars Andreasen

Lars er nærmest vokset op i en musikforretning.

Lars har spillet bas og keyboards siden barnsben.
Han er indehaver af lydstudiet OutHouse Music.

Lars er lydtekniker, producer og sangskriver, og har også både  spillet og indspillet med et utal af kunstnere.

Thea Iven Ulstrup

Thea er bandets korsangerinde.
Men Thea kan sagtens alene også.

Thea leverer også stemmer og sang til alle mulige tegnefilm og spiller sammen med Flemming i bandet The Undercovers.

Og så er Thea iøvrigt uddannet psykolog, så hun er altid rar at have med på tour 🙂 .

Jakob Stenz

Jakob er også vores keyboardspiller. 
Dejlig musikalsk. Dejlig keyboardspiller. Og så har han styr på stemmerne, fordi han arbejder med det til dagligt.

Martin Møller

Martin er guitarist. Han kan spille alt og endda med et smil på læben. Han synger også kor. Behøver vi nævne, at Martin har spillet med snart sagt gud og hver mand?